Mobiltelefon

Mobiltelefoner

Vi forventer, at børnene ikke ringer til forældrene, hvis der opstår konflikter eller kriser. Børnene skal kontakte de voksne, hvis de har en konflikt eller er kede af det. Mor og far kan ikke afhjælpe konflikter på afstand. Konflikter skal helst løses blandt de implicerede børn med hjælp fra en medarbejder.

Børnenes brug af mobiler og andre teknologisk kommunikationsmidler giver anledning til, at vi kan have en dialog med dem omkring etik, moral og respekt for hinandens private mobil. Vi tager gerne en snak om sms-sproget, hvordan sms-tekster nemt kan misforstås, og hvordan indholdet kan påvirke modtageren. Nogle gang er det bedre at ringe til hinanden. Hvis man ønsker at filme eller tage billeder af hinanden, gøres det kun såfremt personen har givet tilladelse til det, og optagelserne slettes med det samme, hvis personen anmoder om det.

Ved mobilchikane griber vi ind øjeblikkeligt. Konsekvensen kan være, alt efter grovheden, at vi kontakter forældrene, og at mobilen i klubtiden ikke er tilladt.

Børnene har mulighed for at ringe fra SFO’ens telefon. Har barnet en mobiltelefon, må denne bruges til korte opkald, når barnet står sammen med en voksen.

På udflugter og ture i klubben er mobiltelefonen et kommunikationsredskab, som børnene har meget glæde af. Børn og unge føler sig trygge når de nemt kan komme i kontakt med de voksne. Derfor får børnene udleveret klubbens eget mobilnummer eller de medarbejdernes mobilnumre, som deltager på turen.