unge forskere

RUNGSTED SKOLE VINDER TO PRISER I TALENTKONKURRENCEN ”UNGE FORSKERE”

Unge Forskere er Danmarks største talentkonkurrence for børn og unge med interesse for naturvidenskab, teknologi og sundhed. Ca. 1700 projekter deltog i de indledende runder – 100 projekter gik videre til finalen som blev afholdt i Forum i denne uge – to projekter fra Rungsted Skole vandt priser. Elevernes store engagement, dygtighed og hårde arbejde har dannet vejen til succes. Skolens dygtige science lærer har bidraget til at tænde en naturvidenskabelig ild i eleverne og har med målrettet vejledning bidraget til succesen. Vi er stolte af vores elever – de er til stor inspiration.

Sarah og Castanja fra 8. klasse havde lavet et projekt om ”Dysleksi” med fokus på at undersøge ikke-alfabetiske screeningsmetoder. Projektet vandt en flot ”Forsker-bobler”-pris.

Silvia og Helene fra 9. klasse havde fordybet sig i en vigtig miljøproblematik: hvordan svampe kan nedbryde plastic. Dette projekt var så velgennemført, at det vandt en flot 2. præmie i kategorien teknologi.