julegudstjeneste

Den 9. december klokken 8.15 startede en ny tradition på Rungsted skole. Hele skolens indskoling gik til gudstjeneste i Rungsted kirke med lanterner, som børnene selv havde lavet. Desværre blæste vinden flere af dem ud undervejs, men det så rigtig fint ud i det lidt dystre vintervejr. I kirken fortalte præsten Bodil om Maria´s åbenbaring og Jesus fødsel og der blev sunget mange salmer. Børnene var tydelig imponeret af den flotte kirke, orglets brusen og sangen, så de var gode til at sidde stille selvom 45 minutter var lang tid.